|
|
| | Rygestop og afhængighed.
Sidst ændret (Last Modified) 8. oktober 2007 23:14:13.
Siden er nu blevet vist 6517 gange siden d.16 juni 2006. Forum om Rygestop.
Tobaksafvænning
Et formål er den evige betingelse for succes. De fleste forhenværende rygere kan fortælle dig hvor svært det er at stoppe med at ryge. Der er imidlertid en række hjælpemidler, som i et vist omfang vil kunne hjælpe dig igennem overgangen til en ikke-ryger livsstil. Måske føler du, at du aldrig vil opnå det engagement der skal til for at stoppe med at ryge. At stoppe med at ryge er, som så meget andet i livet, et spørgsmål om at øve sig. De allerfærreste mennesker stopper for alvor i første forsøg. Hver gang du prøver, bliver det lidt lettere, navnlig hvis du er blevet bekendt med nogle af metoderne til at stoppe rygning. Når du har besluttet dig for at holde op med at ryge, er der ihvertfald to ting du kan tage med i dine betragtninger. Det første forhold kan vi kan kalde den mentale afhængighed. Rygning er en behagelig social handling, uanset helbredsrisikoen og for at overvinde denne sociale afhængighed skal du simpelthen ønske at holde op med at ryge. Du skal altså tage en bevidst beslutning på dette område. Du ved inderst inde, at dit helbred er på spil og at du ønsker at holde op. Det er dit udgangspunkt.
Anderledes forholder det sig med den fysiske afhængighed, som stammer fra nikotinens virkninger i kroppen. Det er lidt populært sagt, afhængigheden af nikotinen der skaber illusionen om, at det ikke er muligt at foretage et rygestop. Rent faktisk er det således, at nikotin ligner et af hjernens "transmitterstoffer" som bruges i kommunikationen cellerne imellem. Hjernen bliver således snydt når nikotinen dukker op og "snupper" acetylcholin'ets plads. Derfor må den udvikle flere "landingspladser" eller receptorer, således at både er plads til nikotinen og acetylcholin. Når nikotinen udebliver i denne sammenhæng, opleves det som abstinenser. Andet er det faktisk ikke !. Når din krop ikke længere får tilført den tidligere mængde nikotin, kan du derfor opleve irritation, træthed, stressfølelse og i visse tilfælde kvalme. Det gode er, at det kun er i en periode. Har du svært ved at klare fraværet af nikotin i kroppen, så kan du anvende andre måder at tilføre nikotin på. Det mest almindelige er nikotintyggegummi og nikotinplaster. Nikotin er nemlig ikke et farligt stof i mindre mængder. Faktisk findes spor af nikotin i naturlig form i f.eks. tomater, kartofler og visse peberfrugter. Tilfører du din krop nikotin på anden måde end ved rygning, bevarer du imidlertid afhængigheden af den konkrete mængde. Det bedste er derfor at nedtrappe denne. Du skal altså bruge mindre og mindre tyggegummi eller plaster over tiden, for til sidst at nå et punkt hvor du slet ikke bruger det. Så er du holdt op med at ryge, fordi selve afhængigheden af tobak findes i nikotinen og kun i den, bortset fra den ovennævnte sociale afhængighed. Når du ikke har røget i et halvt år, så vil du finde lugten af f.eks. tobak i tøjet rimelig ubehagelig. Når du ikke har røget i tre uger, er din kondition forbedret med 15 til 20%. Det er noget du kan mærke.
Rygerlunger - kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
Der findes masser af rygerelaterede sygdomme. En af dem er rygelunger eller KOL. Hvert år dør ca. 3.000 mennesker af rygerlunger i Danmark. En læge med forstand på denne lidelse fortalte engang en patient, at i langt de fleste tilfælde døde man ikke ved kvælning, men i en stille og rolig proces. Lægens hensigt var vistnok, at fortælle at sygdommen kan blive så fremskreden, at den ikke kan behandles længere. Rygerlunger stammer i 9 ud af 10 tilfælde fra tobaksrygning. De sidste tiendedel skyldes astma, hvor medicinen ikke længere hjælper samt enkelte tilfælde hvor kemiske stoffer, røg og støv er årsagen. Ellers er det ren købmandsregning. Jo flere cigaretter en person ryger og jo tidligere vedkommende begynder, jo større er muligheden for at udvikle rygerlunger og 20% af alle rygere vil få den. En afhængig ryger kan udlægge den slags tal på en anden måde nemlig, at der er 80% chance for ikke at få rygerlunger. Hvem ville gå over gaden hvis fakta var, at hver femte blev kørt ihjel?
Indholdet på denne side gives uden en fuldstændig sikkerhed for dets rigtighed. I tvivlstilfælde bør en læge altid konsulteres.
|
|
